om froberg:dahl



Drevet på samvittighed og erfaring


FROBERG:DAHL er en con amore  virksomhed, drevet med samvittighed og erfaring. Her møder kunden ordentlige forhold og den værdighed, som bør være udgangspunktet for enhver god samhandel.


Vi er en blandet landhandel, nuvel - men lad Dem ikke narre; Uagtet ydelser og produkter kan synes mangeartede, er der skam to røde tråde i varespejlet: Erfaring og Passion. Her brændes igennem for detaljen, lødigheden og det, at tingene er i orden.


Om De driver er en enmandsvirksomhed eller en stor koncern vil De opleve, at vi lægger os i selen for at yde Dem det, De forventer… plus lidt. Det er nemlig dette ”lidt mere end det forventede”, som udgør vores opfattelse af god service.


De ydelser vi yder, hænger ikke mindst sammen med stifteren Christian Froberg Dahls karriere inden for salg og markedsføring. Som tidligere sælger, salgschef, rådgiver, foredragsholder og salgsdirektør for MPLC Danmark har Christian beskæftiget sig med alle facetter i salgets kunst, såvel det operationelle som det strategiske salg. Alt fra ”simple” tekster, loyalitetsskabelse, canvas, dialogmarkedsføring, direct marketing, målbart dybdesalg/opsalg, PR og hjemmesider; Alle forhold, som bør interessere enhver virksomhed uanset størrelse og branche.

Ligeledes arbejder vi med fotoopgaver, grafisk design, logoer, skilte og tryksager, koncertarrangementer med mere.


Men kig Dem lidt omkring. Vi har sat lidt musik på imens De læser lidt om os; Det er den verdensberømte danske jazzpianist Carsten Dahl, som venligst har givet tilladelse til at vi spiller en 2003 live-optagelse fra af hans version af ”Blame it on My Youth”. De kan læse mere om Carsten Dahl her: carstendahl.dk


Kontakt os aldeles uforpligtende. Vi er til tjeneste. Og hvem ved, måske vi kan drage fordele af hinandens netværk? Når alt kommer til alt er enhver forretning jo en undskyldning for at udvide netværket og skabe muligheden, som vi alle kan få gavn af.